Køb billet: billet til Musik Midt i Mørke
Musikprogram:
22:30 Blyfri 95 (Landevejskroen)
Læs mere om Musik Midt i Mørke her
Musikalsk samarbejde på tværs af Hovedgaden
”Musik Midt i Mørke” er et nyt initiativ, der den 19. oktober vil bringe lokale musiktalenter til en minifestival på to scener i byen
Lørdag den 19. oktober – den sidste lørdag i efterårsferien – bliver der mulighed for at møde både etablerede musikere og en række lokale opkomlinge i Mørke.
Landevejskroen og Byens Hus er nemlig indgået i et unikt samarbejde, som bærer titlen ”Musik Midt i Mørke”. Samarbejdet udmønter sig i en minifestival midt i byen, hvor musikken en stor del af dagen vil lyde fra to scener på hver sin side af Ebeltoftvej.
Byens Hus lægger i løbet af eftermiddagen og den første del af aftenen scene til en række unge musikere, heriblandt lokale Simone Ella, der bl.a. har udgivet singlen “Doing It Differently”. Hendes musik handler om at turde skille sig ud og bryde med normer og forventninger, hvilket også afspejler festivalens ånd.
Landevejskroen gør ligeledes plads til den store scene med bands, der er helt ny,e og også en koncert med et meget etableret band, Blyfri 95, der har Kristian Danielsen fra Mørke i spidsen.
Det er netop Kristian Danielsen, der er blandt initiativtagerne til festivalen. Ud over at passe sin egen musikerkarriere, som indebærer en masse koncerter landet over, bruger han nemlig megen tid på at hjælpe nye musikere frem i rampelyset. For mange lokale musikere er Kristian Danielsens lydstudie det første studie, de stifter bekendtskab med, når de for alvor forsøger at gøre noget ved musikken.
Der bliver på aftenen bar på kroen og café i Byens Hus. Billet til hele dagen koster 75 kr og kan købes via Byens Hus hjemmeside 8544moerke.dk.
Det endelige program bliver offentliggjort løbende på kroens Facebook-side eller på Byens Hus’ hjemmeside, 8544moerke.dk.