Multisalen er udlejet
Multisalen er udlejet til Generalforsamling i Mørke Vandværk
Multisalen er udlejet
Multisalen i huset er udlejet og lukket for andre
Byens Hus udlejet
Byens Hus er udlejet og lukket for andre
Generalforsamling Dagli’Brugsen Mørke
Generalforsamling
Dagli’Brugsen Mørke
Byens Hus er udlejet
Huset er udlejet til mindesammenkomst og lukket for andre
Byens Hus er udlejet
Huset er udlejet og lukket for andre
Byens Hus Multisal er udlejet
Multisalen i Byens Hus er udlejet og lukket for andre
Foredrag: Menneskedyret Homo sapiens
Ved sansefysiolog Peter Teglberg Madsen
Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.
Alle dyr har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre og fædre, der over millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og bekæmpet parasitter.
Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.
Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fortsætter i Byens Hus i Mørke
Foredrag i Byens Hus Multisal på storskærm.
Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Der er mulighed for at købe kaffe og The og andre drikkevarer.
Foredrag: Ig Nobel Prize (Kan indeholde humor)
By Marc Abrahams and three prize winners
Foredrag på Engelsk
NB. Dette foredrag er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor: oplev fire forelæsere med afsæt i den skøre pris ‘Ig Nobel Prize’ som er kendt under sloganet ‘first laugh, then think’. Du vil først høre prisens stifter, Marc Abrahams, fortælle om prisen og derefter vil tre af prisvinderne præsentere den forskning de fik prisen for. Det er svært i ord at beskrive Ig Nobel Prize – overvej at tage chancen og oplev det. (Foredraget foregår på engelsk).
Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize.
It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular – you need to experience it.
The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA, and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.
The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to “peculiar research” that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.
The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.
The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research “which neither can or should be repeated”. Later on, three Ig Nobel Prize winners will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:
- Mariska Kret and Eliska Prochazkova, Leiden University, the Netherlands – for seeking and finding evidence that when new romantic partners meet for the first time, and feel attracted to each other, their heart rates synchronize.
- The research won The Ig Nobel Applied Cardiology Prize in 2022.
- Jonathan Williams, Dr. and professor at Max Planck Institute for Chemistry in Mainz, Germany – for chemically analyzing the air inside movie theaters, to test whether the odors produced by an audience reliably indicate the levels of violence, sex, antisocial behavior, drug use, and bad language in the movie the audience is watching.
- The research won The Ig Nobel Chemistry Prize in 2021.
- C.W. (Kees) Moeliker, biologist and director of the Natural History Museum, Rotterdam, Netherlands – for documenting the first scientifically recorded case of homosexual necrophilia in the mallard duck.
- The research won The Ig Nobel Biology Prize in 2003.
Warning: The lectures are not suitable for the humourless 
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fortsætter i Byens Hus i Mørke
Foredrag i Byens Hus Multisal på storskærm.
Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Der er mulighed for at købe kaffe og The og andre drikkevarer.
Foredrag: Bomben
Mellem de to Verdenskrige – en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger – opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik – og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?
Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fortsætter i Byens Hus i Mørke
Foredrag i Byens Hus Multisal på storskærm.
Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.
Der er mulighed for at købe kaffe og The og andre drikkevarer.
