ved aldringsforskerne Tinna V. Stevnsner og Kaare Christensen

Vi lever længere og længere, og vores helbred er bedre end tidligere generationers. Men kan det blive ved at gå fremad? Eller er vi ved at nå en grænse for menneskets livslængde og helbred?

Forskningen har vist at der ligger flere mekanismer bag hvorfor vi ældes, men det er bemærkelsesværdigt hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom og skavanker allerede tidligt i alderdommen. Hvordan vi ældes kan undersøges på mange måder, bl.a. med befolkningsstudier der ser på ældres helbred og funktionsevne og med lægevidenskabelige studier. Vi ved også, at vores gener i et vist omfang bidrager til hvordan vi ældes og hvor længe vi lever. Aldring kan altså ses helt ned på celle-niveau.

Aldringsforskerne Tinna Stevnsner fra Aarhus Universitet og Kaare Christensen fra Syddansk Universitet vil fortælle om alt dette og meget mere når de holder foredrag om aldring af kroppen og dens celler.

Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fortsætter i Byens Hus i Mørke

Foredrag i Byens Hus Multisal på storskærm.

Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.

Der er mulighed for at købe kaffe og The og andre drikkevarer.

ved evolutionsbiolog Tom Gilbert og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum

Når de fleste af os tænker på mikrober, tænker vi ofte på deres fjendske sider og den rolle de spiller i at give os madforgiftning, virussygdomme og infektioner. I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober dog blevet mere positiv i takt med at forskning har afsløret hvor vigtig en rolle de spiller i f.eks. vores tarme. Hør evolutionsbiolog Tom Gilbert fortælle om hvorfor vores mikrober kan opfattes som små ’medicin-fabrikker’ der kan påvirke udviklingen af sygdomme som f.eks. gigt og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober der lever på og i os. Effekten af vores mikrober stopper ikke der. Forskning viser at dyrenes mikrober hjælper dem med at tilpasse sig nye spisevaner og ændringer i klimaet samt at gå i vinterhi – mikroberne kan endda styre dyrenes opførsel og hvilken mage de vælger. Hvis disse opdagelser kan overføres til os mennesker, tyder det på at vi ikke kun lever uforstyrret med mikroberne på og i os, men at de faktisk er med til at ’forme’ os som dem vi er – på både godt og ondt.

Hvad er forskellen på de organismer som er vores venner og dem som er vores fjender? En parasit er per definition skadelig – men er det mon så simpelt når det kommer til stykket? Der findes eksempelvis parasitter der får græshopper og fårekyllinger til at begå selvmord ved at hoppe i vandet og blive spist af fisk – det er skidt for de græshopper og fårekyllinger det går ud over, men omvendt hjælper parasitten derved med at balancere hele økosystemet. Parasitter spiller på flere måder en vigtig rolle, ikke bare i naturen, men også i vores immunforsvar. Det har vist sig at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. For det er faktisk helt normalt for os mennesker at have parasitter. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort at parasitterne er forsvundet fra Danmark. Vi må derfor spørge os selv: når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” – og måske bekæmpe kroppen i stedet? Få svar på disse spørgsmål og meget mere når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.

Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fortsætter i Byens Hus i Mørke

Foredrag i Byens Hus Multisal på storskærm.

Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.

Der er mulighed for at købe kaffe og The og andre drikkevarer.