“Tang” – Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Indlæser Begivenheder

« All Events

“Tang” – Offentlige foredrag i Naturvidenskab

november 17 @ 19:00 - 21:00

 

Oplev videnskabelige foredrag streamet live fra Aarhus Universitet til Byens Hus i Mørke.
Der er gratis adgang , godt selskab og vi serverer varme og kolde drikke til meget venlige priser.

Foredraget er med ved marinbiolog Annette Bruhn

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer – fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource – til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer – klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden – men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter – tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang – både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden – både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020.

Foredraget starter præcis kl 19.00.

Vi har allerede åbent kl 18.45 .

Detaljer

Arrangører

  • Aarhus Universitet
  • Byens Hus

Sted

  • Multisalen – Byens Hus
  • Ebeltoftvej 7 st
    Mørke, 8544
    + Google Maps

Detaljer

Arrangører

  • Aarhus Universitet
  • Byens Hus

Sted

  • Multisalen – Byens Hus
  • Ebeltoftvej 7 st
    Mørke, 8544
    + Google Maps