Det er med stor glæde at vi i Byens Hus Mørke kan præsentere kunstnerparret Erik Muff Reinert og Jane Klostergaard fra Helgenæs.
Erik Muff Reinert arbejder med øjebliksbilleder. Temaet i malerierne er bevægelse – et sekund af en proces.
Hans malerier skildrer på smukkeste vis mennesket i bevægelse på trods af maleriets naturlige fastfrysning. Det skaber et fantastisk levende øjebliksbillede. Vi ved ikke, hvor mennesket på maleriet er på vej hen, eller hvor det kommer fra. Det er heller ikke det vigtige for Erik Muff Reinert. Det væsentlige for ham er den energi og glæde, der opstår i selv bevægelsen. Erik bor og maler tæt på havet og naturen, og det kommer tydeligt frem i hans malerier. Arbejdet med lyset er helt formidabelt.
”Danmarks bedste portrætmaler”
Erik Muff Reinert har været deltager i programmet DR1-serien ”Danmarks bedste portrætmaler” i 2019 og portrætterede Jimmi Jørgensen. Derudover har Erik bl.a. fået til opgave at lave et billede til de Paralympiske Lege i Tokyo 2020 og har rigtig mange andre spændende projekter i gang.
Keramik i montren
Jane Klostergaards passion er leret, og inspirationen til sine keramiske værker finder hun i naturen. Fornemmelsen for leret mellem fingrene er drivkraften, og hun arbejder med en blanding af drejning og modellering.
Hvor og hvornår
Der afholdes ikke den planlagte fernisering og foredrag med Erik pga. Corona.
Udstillingen kan ses fra kl. 19.30 den 26.1.2022 indtil 31.3.2022 – Byens Hus Mørke, Ebeltoftvej 7, 8544 Mørke indtil 31.3.2022 – måske længere tid.
Ferniseringen og foredrag håber vi at kunne afholde i slutningen af udstillingsperioden.
Den 26.1.2022 kl. 19.30 vil der desuden være BOOK TALK arrangeret af Syddjurs Bibliotek.
Alle er velkomne til at kigge ind i Byens Hus i Bibliotekets åbningstider som er
Onsdage kl. 16-18 og torsdage fra kl. 16-20.